Danmarks bedste musikefterskole!

 

musik-sjælens-stemme

 

Denne blog er om noget af det jeg elsker allermest i livet, nemlig musik!. Hvad ville verden være uden musik?. Hvad ville vi være uden musik.

Når man tænker over det, forbinder de fleste af os mange af livets store begivenheder og oplevelser med et bestemt musiknummer. God musik vækker følelser, og taler direkte til vores hjerter.

Noget at det bedste jeg indtil videre har gjort for mig selv her i livet, var at tage et år på efterskole – nærmere bestemt musikefterskole. Jeg tror de fleste forbinder deres efterskoleår med noget ganske særligt. men hvis du samtidig sørger for at kombinere dit efterskoleophold med et år til at fordybe dig i det du elsker at lave – jamen så bliver det bare ikke bedre!

Tænk engang, du får et år hvor du både passer din skolegang men samtidig får optimale betingelser for virkelig at dyrke din interesse. I mange timer hver uge, og sammen med en masse andre der brænder for præcis det samme som dig. Derudover får du stillet fantastiske engagerede og virkeligt dygtige musikundervisere til rådighed. Du kommer også til at optræde med din musik, På musikefterskole vil du prøve at spille koncerter for et musikelskende publikum, og dine efterskolevenner er perfekte at spejle dig selv og dine evner i.

Jeg elsker musik – al musik, bare det er gennemført og godt lavet, Jeg hader derimod “masseproduceret” musik uden sjæl. Men for at kunne forstå musik helt ind i sjælen, har jeg helt fra lille lært hjemmefra, at man er nødt til at lære at forstå klassisk musik. Når først man gør det, kan man slet ikke undgå at holde af det – og bliver man god til det, er det noget du elsker.

Der var derfor heller ikke tvivl, da jeg skulle vælge efterskole i 10. klasse. Der er kun een dedikeret musikefterskole for klassisk musik, så det blev Orkesterefterskolen i Holstebro.

Det var den helt rigtige efterskole for mig. Alle folk omkring dig på den skole brænder simpelthen så meget for musik, at du slet ikke kan undgå at blive revet med. Og jeg tog derfra som en dygtigere musiker på alle området. Derudover fik jeg et fantastisk år og nogle dejlige nye venner, som er lige så meget musiknørd som jeg selv er.

Alle omkring mig ved at jeg elsker Taylor Swift – jeg er en rigtig Swiftie er jeg. Færre ved i første omgang at jeg ligeledes elsker klassisk musik – al musiks oprindelse.

Så hvis du overvejer 9 eller 10 klasse på efterskole, og hvis du brænder for musik, så kan jeg varmt anbefale dig Orkesterefterskolen – danmarks eneste klassisk musik efterskole !

Musikteori

musikteori


 

Hvis du vælger at få på musikefterskole, vil du også få musikteori som en del af din musikundervisning.

Hvad er musikteori?. Musikteori er undervisning i musiks opbygning.

Musikteori er en nødvendig forudsætning for en lang række af af kerneområderne indenfor musik. Man kan groft forenklet sige, at musikteori er en forudsætning for at kunne lære alt det andet rigtigt godt.

Musikteori omfatter undervisning inden for nodelære, akkorder, skalaer, rytmik, hørelære med mere.

Alle sange består helt basalt af en melodi og nogle akkorder. Akkorderne akkompagnerer melodien; man kan sige at de farver og understøtter den. Dur- og molakkorder er de mest normale – faktisk er disse akkordtyper hele fundamentet som det meste musik bygger på.

Vælg musikefterskole

Let-the-kid-study-musicDenne blog handler om musikefterskole. Uanset om du elsker pop eller rock, heavy metal eller klassisk musik så er der en musikefterskole derude for dig.

Hvis du gerne vil gå 9. eller 10. klasse på efterskole (nogle steder også muligt i 8. klasse) og elsker sang og musik, så skal du vælge en musikefterskole.

Mange musikefterskoler er også noget for dig som brænder for andre fag indenfor segmentet “scenekunst/performance”. Det vil typisk være drama efterskole – hvis du har en “skuespiller i maven” og danse efterskole. Nogle af efterskolerne har også et linjefag for dig som er mere interesseret i teknikken bag en vellykket forestilling – uanset om det er i form af en koncert, en musical eller en danseopvisning. Eksempelvis har nogle af efterskolerne et linjefag som “lyd og lys” – eller hvad med DJ?

Mulighederne er derude, så det er bare med at gå på jagt efter lige præcis den musikefterskole eller efterskole for scenekunst som tilbyder det du brænder for.

Lad din kreativitet og dine musikalske og/eller performance talenter få luft og inspiration til at vokse – vælg en musikefterskole til dit efterskoleophold.